Så er januar næsten slut, og ligeledes er challengen.
Jeg synes altid at januar er så lang, men når man tænker tilbage på hvad der er sket, så er det alligevel gået så hurtigt. Jeg havde jo to mål for januar, overlevelse og bestå eksamenerne. Og jeg er jo tydeligvis stadig i live, så det har jeg klaret meget godt. Med henblik på min eksamen, så ved jeg endnu ikke hvordan det er gået, men hvis jeg dumper den, så bliver jeg temlig overrasket! Det bliver dog værre med reeksamen på fredag, den er jeg virkelig nervøs for. Det sidder overhovedet ikke fast, når jeg sidder og laver opgaver.
Jeg havde egentlig aftalt med de andre at vi skulle mødes igen i dag, men jeg orker ikke at cykle så langt i dag. Det er alt for koldt og jeg vil hellere hygge hjemme i min jogging bukser. (Og kunne tillade mig at se lidt fjernsyn samtidigt :D ) Og så har jeg bestukket de andre med at jeg tager kage med i morgen, når jeg nu ikke er kommet i dag. Længe leve at jeg ved de er tosset med mine kager.
Og så til N. Ih, hvor var det dejligt at se ham i går, og ligger det på sofaen under dynen sammen og putte. Og høre at han altså synes jeg er lidt sød og dejlig. Der er bare noget ved ham, der går lige i hjertet. Som når han bare lige der og nusser mig, og jeg så siger at der ikke skal ske noget i dag, og så bare siger at det er helt fint. Og så spørger om vi ikke skal gå i seng, fordi han er lidt træt og så kan vi bare ligge og putte og snakke. Hvilket vi så gjorde. Synes specielt det var sødt, da han spurgte om jeg ikke ville nusse ham på ryggen.
Nu glæder jeg mig bare til min eksamen er overstået, og vi begynder at have normal undervisning igen, så vi kan få ordentligt tid til at se hinanden igen. (:
Og så må jeg hellere komme i gang med det dersens eksamenslæsning .. når Desperate Housewives er færdigt! :D
